25. februar 2019:

LEDIG EVS-STILLING FRA 1. MAJ 2019 (eller efter aftale)

Foreningerne Nordens Forbund (FNF) søger en EVS-volontør til Foreningerne Nordens Ungdomsforbund (FNUF) og Nordisk Litteraturuge i København.

Har du lyst til at arbejde i et spændende arbejdsmiljø med hyggelige kollegaer fra hele Norden i hjertet af København?

FNF tilbyder en betalt volontørtjeneste på 12 måneder med start fra d. 1. maj (eller efter aftale) til projektet paraplyorganisationen Foreningerne Nordens Ungdomsforbund (FNUF) og Nordisk Litteraturuge.  

FNF er et samarbejdsorgan for de nationale Foreningerne Norden og Foreningerne Nordens Ungdomsforbund, hvis formål er at styrke det folkelige nordiske samarbejd og arbejde for et tættere nordisk samarbejde. FNF ser sprog- og kulturforståelse, samt dialog over grænserne, som en grundlæggende kerne i det nordiske samarbejde, og Nordisk Litteraturuge og FNUF arbejder på forskellige måder med at fremme dette.

EVS står for European Voluntary Service, og er en tjeneste, som giver unge op til 30 år mulighed for at få arbejdserfaring i et andet europæisk land i op til 12 måneder.

Hovedparten af dine arbejdsopgaver er at hjælpe FNUF’s koordinator og arbejdsudvalg med planlægning og udførsel af forskellige spændende projekter og møder, samt hjælpe projektleder for Nordisk Litteraturuge, som er et veletableret, nordisk højtlæsningsprojekt for skoler, biblioteker og andre kulturinstitutioner i Norden og Baltikum. I løbet af perioden vil du styrke dine kompetencer inden for en række områder, såsom projektadministration, lederskab, kommunikation og sociale medier. Samtidigt får du erfaring med at arbejde i en international organisation og adgang til et stort nordisk netværk. Rejser inden for Norden vil forekomme i tjenesteperioden.

 

Arbejdsopgaver:

·       Markedsføring af Nordisk Litteraturuge gennem nyhedsbreve, sociale medier, samt kontakt med relevante målgrupper

·       Fortsætte en påbegyndt international satsning af Nordisk Litteraturuge, hvor projektet markedsføres uden for Norden og Baltikum

·       Skabe idéer til aktiviteter i sammenhæng med højtlæsning for børn og unge

·       Opdatere hjemmesiden og sociale medier for både Nordisk Litteraturuge og FNUF

·       Hjælpe til med forberedelserne af FNUF’s halvårsmøder, samt årlige projekter og begivenheder

·       Hjælpe til med i forskellige projekter og kommunikere med unge fra hele Norden

·       Der er også mulighed for at udvikle egne initiativer og idéer inden for projekternes rammer


Start: 1. maj 2019 (eller efter aftale)
Volontørperiode: 12 måneder

Hvad tilbyder vi?

Kontoret ligger i gamle Snaregade i det centrale København.

Kontoret ligger i gamle Snaregade i det centrale København.

Du kommer til at arbejde på Foreningerne Nordens Forbunds sekretariat i det centrale København. Her kommer du til at forbedre dine sprogkundskaber i dansk, norsk og svensk samtidigt som du får erfaring med at arbejde i en international organisation. Foruden disse nye færdigheder, vil du få ny kundskab om Norden og nordisk samarbejde. Du vil også modtage følgende:

·       To kurser som arrangeres af National Youth Board med andre EVS-volontører i Danmark

·       Mad, bolig og fritidspenge betalt (973,33 euro pr. måned + op til 1000 DKK i huslejetillæg)

·       Rejsen til og fra Danmark erstattet

·       Sprogkursus i dansk

·       Tips og hjælp med at finde bosted

Vi søger dig, som har gode kundskaber i enten norsk, svensk og/eller dansk. Øvrige nordiske sprog er en fordel. Du er effektiv, god til at håndtere flere bolde i luften på samme tid, du kan arbejde både selvstændigt og med andre, og har gode kommunikationsfærdigheder. Vi ser gerne at du også trives med at arbejde med sociale medier og markedsføring og har grundlæggende kundskaber i Office-pakken. Du trives i et nordisk/internationalt miljø i en nonprofitorganisation. Interesse for, og kundskab om, Norden som region, samt for nordisk kultur, sprog og litteratur i tillæg til erfaring fra ungdoms- eller andre ideelle foreninger er også en fordel.

Læs mere om FNUF på www.fnuf.org og om Nordisk Litteraturuge på www.nordisklitteratur.org

Send dit CV og personlig ansøgning til jonas@fnfnorden.org. Rekrutteringen sker løbende, så send gerne din ansøgning så snart som muligt og senest d. 15. april 2019. Samtaler sker via Skype, om ikke andet aftales.

Kontaktperson:

Jonas Lage Roelsgaard,
Koordinator for FNUF og projektleder for Nordisk Litteraturuge
+45 51 41 14 81
jonas@fnfnorden.org / koordinator@fnuf.org